Bæredygtigt byggeri - LCA
Vores mål er at guide dig gennem de mange aspekter af bæredygtigt ventilation, herunder certificeringsstandarder som DGNB, LCA, BREEAM og Svanemærket. Lad vores ekspertise være din vejledning til bæredygtigt byggeri.
Siden 1. januar 2023 skal der ifølge BR18 udarbejdes Life Cycle Assessment (LCA) beregninger for alle bygninger over 1.000 m2. Kravet er enkelt. Det årlige CO2 aftryk pr. m2 skal være mindre end 12 kg CO2 eq.
Dette lovgivningskrav er imidlertid ikke særligt ambitiøst. Inspireret af frivillige ordninger er der glædeligvis mange bygherrer, som ønsker at bygge langt mere bæredygtigt.
Målet er at få så lavt et aftryk som muligt. Det giver ikke alene en mindre miljøbelastning, men er også et godt incitament for bygherrerne. De kan nemlig opnå langt bedre lånebetingelser i forbindelse med finansieringen af nye bygninger. Långiver får selv grønne point for at finansiere grønt byggeri og levere på DGNB og andre frivillige ordninger.