BESB boxventilator
BESB-boxventilatorer har motoren koblet direkte til ventilatorhjulet.
BESB-boxventilator kan leveres med tre forskellige motoralternativer:
- EC-motor
- 1-faset AC-motor
- 3-faset AC-normmotor
Motorerne er udført i tæthedsklasse IP54 og alle materialer er mindst klasse F (155°C). Alle motortyper har indbygget overstrømsbeskyttelse.
EC-motor:
EC-motoren til BESB er en permanent-magnet motor, klasse IE5 forsynet med motorstyring til 1 x 230 V eller 3 x 400 V tilslutning. Motorstyringen og motoren er sikret mod overbelastning, blokering, under- og overspænding samt overtemperatur.
Motorstyringen er færdigprogrammeret fra EXHAUSTO til optimal drift af ventilatoren og kræver kun nettilslutning og styresignal fra EXHAUSTO-automatik EFC1P og MAC12, eller 0-10V signal.
Motorstyringer tilbyder desuden Modbus-interface, som muliggør styring af ventilatoren samt udlæsning af alarmer m.m.
1-faset og 3-faset AC-motor:
1-faset AC-motor kan vælges til BESB250. Alle motorer er 4-polede med 1.400 o/min., og de kan spændingsreguleres direkte ved hjælp af EXHAUSTO-automatik EFC15, EFC35 og MAC12 (med MPR4- eller MPR8 modul).
3-faset AC-motor kan vælges til BESB500. Motoren er beregnet for fast omdr. tal 1400 o/min eller for frekvensregulering (maks. 50 Hz) med ekstern frekvensomformer. De 3-fasede motorer skal anvende ekstern motorbeskyttelse eller kan styres af en ekstern frekvensomformer (med indbygget motorbeskyttelse) med max 50 Hz.