Astma hos skolebørn bliver mere og mere almindeligt

Børne- og voksen astma er tredoblet i de seneste 30 år

Danmark har den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden. Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma.

Hos børn er allergi ofte en betydningsfuld faktor til udvikling af astma. Dertil ses en øget risiko for at få astma hvis man udsættes for store mængder allergener som husstøvmider, polle, luftforurening og generelt et dårligt indeklima.

Kilde: sundhed.dk og Lungeforeningen

Hvorfor får flere og flere allergi eller astma?

Allergi, astma og andre luftvejssygdomme ser ud til at stamme fra de tusinder af nye kemikalier, vi hver dag bliver udsat for både indenfor og udenfor. Undersøgelser viser, at luften i boligen kan indeholde ubehagelige og endog farlige gasser, der stammer fra f.eks. møbler, tæpper, elektroniske apparater og byggematerialer. Også blødgøringsmidler fra plastik er en væsentlig kilde til luftforurening.

Dertil kommer belastningen fra beboerne i form af fugt, tobaksrøg, madlavning, partikler fra stearinlys o.lign. Lufter man ud, kommer der f.eks. støv, partikler fra biludstødning og fabriksrøg, pollen og støj ind i boligen.

Illustration of a house
illustration of a family in a indoor climate
Illustration of one persons food intake
Når mennesker tilbringer op til 90% af deres tid indendørs, skal der fokuseres på god luftvalitet indenfor. Selvom vi indtager 25-30 kg luft pr døgn, stilles der alligevel ikke ligeså skrappe krav til luften som til vores madvarer og vandkvalitet.  I en husholdning af 4 personer, produceres der dagligt op til 12 l vanddamp fra udånding, sved, bad, rengøring, tøjvask og -tørring samt madlavning etc.

 

Fugt og partikler skal fjernes

Fremtidens grønne emhætte

De senere år er det gået op for os, at man ved madlavning ikke kun skal sikre at fugten fjernes, men i mindst lige så høj grad at partiklerne fjernes. Under stegning af kød og bacon frembringes enorme mængder af partikler, ikke kun de små partikler vi normalt taler om ePM10 (typisk pollen), ePM2,5 og ePM1 men især Ultra Fine Partikler også kaldet UFP.

Disse UFP går direkte igennem vores luftveje, lunger, alveoler og ud i blodbanerne. Derfor har EXHAUSTO igangsat et større projekt (Fremtidens grønne emhætte | EUDP) sammen med Teknologisk Institut, DTU og støttet af EUDP for at se nærmere på EN13 141-3 testmetoder og ikke mindst, udvikling af den bedst tænkelige type emhætte.

Mennesket indtager ca. 3 liter vand og 1 kg mad pr døgn. Men vi indtager 25-30 kg luft pr døgn, alligevel stilles der ikke ligeså skrappe krav til luften som til vores madvarer og vandkvalitet. 

Undgå skimmelsvamp

Høj luftfugtighed giver god grobund for husstøvmider og skimmelsvamp, hvilket kan forårsage allergisymptomer hos overfølsomme personer. Skimmelsvamp bør derfor bekæmpes, når den opdages. Skimmelsvamp er også til skade for bygningen. En relativ fugtighed på 75% får skimmelsporerne til at gro.

Man bør derfor holde fugtigheden i indeluften under ca. 40% på kolde vinterdage og under 75% på de fleste dage om sommeren. Husstøvmider er yderst vanskelige at udrydde, derfor skal vi gøre alt for at undgå dem. De kan dræbes med kulde, men dør først efter et par uger ved nul grader, eller efter nogle døgn i fryseren ved -18 grader. Miderne dør også ved rensning, eller vask ved mindst 55 grader. 

Investér i et hygrometer, der kan måle luftfugtigheden, eller hold øje med den indvendige side af ruden i stuen. Hvis der er kondens i bunden af ruden på 2 cm eller mere i højden, er det et tegn på, at der er for meget fugt i indeluften, og ventilationen er for dårlig. 

Hold fugten nede

Fugt er ikke kun til skade for bygningen - men også for mennesker. Fugt anses for at være den væsentligste kilde til forurening af indeluften og opstår ved beboernes ophold og aktivitet i boligen.

I en bolig, hvor husholdningen består af 4 personer, produceres der dagligt ca. 8 til 10, ja op til 12 l vanddamp, fra udånding, sved, bad, rengøring, tøjvask og -tørring samt madlavning etc. Den fugt skal fjernes enten ved hjælp af et mekanisk ventilationsanlæg eller manuelt ved at åbne vinduer.