Uønskede høje rumtemperaturer er ofte et problem for kontorbyggeri, men vil være stigende i takt med udbredelsen af lavenergibyggeri og kontorbyggerier med store glasfacader.
Kontorer med stor intern varmebelastning, store glaspartier hvor solafskærmningen ikke er tilstrækkelig, har behov for ordentlig ventilation og køling.
Alene en reduktion af rumtemperaturen fra 28°C til 26°C medfører en stigning i produktiviteten på ca. 2-3% (kilde: DTU).
I energirammeberegningen bliver man "straffet" hvis temperatureren overstiger 26°C, uanset om man har køling eller ej. Man kan derfor sige, at i henhold til energirammeberegningen, er det "gratis" at etablere køling.
Kølebehovet i et kontorlokale ligger typisk imellem 35 og 70W/m2, men bør i hvert enkelt tilfælde beregnes efter de faktiske forhold.
I almindelige kontorer vil CO2-belastningen ofte være lav, men i f.eks. mødelokaler og storrumskontorer med stor personbelastning, vil CO2-belastningen nødvendiggøre mekanisk ventilation.
