Glem ikke indeklimaet ved renovering
Ved renovering af ejendomme sker der ofte en udskiftning af vinduer og efterisolering af facader og lofter. Det medfører en tætning af ejendommen og de utætheder der tidligere var i bygningen, og som gav en "naturlig ventilation" er ikke længere til stede.
Man tænker måske ikke over, at ventilation af ejendommen nu er nødvendig, og overlader det til beboerne at sørge for nødvendig udluftning.
Resultatet er dårligt indeklima, problemer med skimmelsvamp og rådne vinduer, hvilket betyder at bygningen skal renoveres igen efter måske bare 10 år.
Man er derfor nødt til at sikre, at der fortsat er et tilstrækkeligt luftskifte, dvs. minimum 0,3 l/s pr. m2, som BR10 foreskriver.
Se her hvordan decentral ventilation kan monteres i den enkelte lejlighed.