DS447. Ventilation i bygninger

DS447, Ventilation i bygninger 

Boligventilation er langt hen ad vejen et spørgsmål om at overholde kravene i Bygningsreglementet, dog skal det sikres/fastlægges at:

Løsningen:

  • Lokal termisk komfort mht lufttemperatur og –hastighed så der ikke opstår træk
  • Tolerancer for luftstrømme angives, typisk:
    +/-15% gennem armatur,
    +/-10% til/fra rummet og
    +/-8% på hovedluftstrømmen.
    EXHAUSTOs VEX-aggregater er/kan forsynes med ”AFC = Air Flow Control” som måler hovedluftstrømmen igennem aggregatet med en tolerance på +/-7%
  • Der udformes en fyldestgørende drift- og vedligeholdelsesinstruktion, der skal være på dansk og indeholde opdaterede hovedtegninger med alle måle- og kontrolpunkter anført samt datablade og specifikationer på alle hovedkomponenter
  • Hensigtsmæssig placering af luftindtag og –afkast. Det indebærer fx at afkastluft fra individuelle emhætter normalt skal føres over tag. Luftafkast skal installeres således, at ubehagelig lugt eller forureninger ikke føres tilbage til bygningens luftindtag, vinduer, døre, altaner og lignende. 
  • Frostsikring af vandrør og kondensafløb

Filtre:

Ventilationsanlægget forsynes med hensigtsmæssige filtre. Her er EN/DS447 desværre overhalet af tiden. I dag skal filtre dokumenteres iht. ISO16890 og vi anbefaler:

  • ISO coarse 85% (~ M5) til filtrering af fraluften, for beskyttelse af aggregatet mod tilsmudsning
  • ePM1 55% (~ F7) til filtrering af tilluften, men vil i nogle tilfælde skulle opgraderes ved anlægsplacering inde i storbyer
  • ePM1 80% (~ F9) bedste filter der tilbydes i sjældne tilfælde. 
  • ePM1 55% med indbygget aktivt kul for at fjerne lugt fra udeluften, kan benyttes inde midt i storbyer

Tæthedskrav:

  • Krav til ventilationsaggregatets tæthedsklasse fastlægges. EXHAUSTO anbefaler anvendelse af Eurovent certificerede aggregater hvor tredje part har målt og kontrolleret fabrikantens oplysninger. Bemærk at aggregatets tæthed indirekte bestemmer den fineste filterklasse i aggregatet. Test udføres iht. DS/EN1886 og DS/EN13053
  • Krav til kanalsystemets tæthed skal fastlægges (typisk klasse C), efterprøves og dokumenteres

Energi:

  • Specifikt elforbrug til lufttransport – SEL, bestemmes for hele aggregatet incl. ventilator, transmission, motor og motorregulering, men excl. automatik.
  • Varmegenvinding måles iht DS/EN308 uden kondensation. Anvendelse af roterende varmeveksler bør ikke ske ifm særlige rum som køkken, tekøkken, badeværelse og kopirum.

Vekslertype:

  • Roterende veksler bør ikke anvendes ved ventilering af mere end én bolig
  • EXHAUSTO er af den opfattelse at roterende varmegenvinder kan bruges ifm decentrale anlæg, der kun betjener en bolig og hvor anlægget sikres med særlig god kvalitet filtre.

Indeklima:

  • Af hensyn til oplevelsen af indeklimaet bør der i boliger være mulighed for manuelt at påvirke luftstrømmen i beboelsesrum, køkken og soverum.
  • Husstøvmider forekommer især i boliger, hvor rumluftens vanddampindhold er højere end ca. 7 g vand pr kg luft. Det svarer til ca. 45% relativ fugtighed ved 20-22°C. Det anbefales at holde den relative fugtighed under ca. 45% i en længere periode i den koldeste tid (om vinteren) for at bekæmpe husstøvmider  
     

KONTAKT OS I DAG

Få gratis rådgivning om ventilations-
produkter og systemløsninger 

EXHAUSTO A/S
Odensevej 76
DK 5550 Langeskov

Tel +45 65 66 12 34
E-mail: salgdk@exhausto.dk
EXact2 - for calculation

Beregnings-
programmer

Benyt EXHAUSTOs gratis online beregningsprogrammer til beregning af ventilationsanlæg og systemløsninger

Find beregningsprogrammer her
Vex overview

VEX-oversigt

Få et hurtigt overblik over hele programmet af kompakte VEX-aggregater med varmegenvinding.

Se VEX-oversigten her