ØKONOMI, LOKALER OG LOVGIVNING - VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA KAN VÆRE LANG
Kontorer med store glaspartier og lavenergibygninger er blevet almindelige. Det giver stor intern varmebelastning, ofte med dårligt indeklima til følge.
Bygherrer og arkitekter udfordres af lokalesammensætningen, bygningens placering mm. Aktivitetsniveauet, intern varmebelastning og luftforureningen varierer meget, alt efter om man befinder sig i receptionen, mødelokalet, i åbne kontormiljøer eller i cellekontorer. Og ofte sætter økonomi en stopper for investeringen i - og den efterfølgende drift af - et godt ventilationsanlæg.
Men det kan betale sig at gøre noget ved indeklimaet. Studier viser nemlig, at hvis bare rumtemperaturen reduceres med et par grader, så stiger produktiviteten med 2-3 %. Åbne vinduer løser ikke problemet. Snarere tværtimod, for med dem kommer træk, støj, bilos og støv.
Sidst men ikke mindst stiller både Bygningsreglementet, standarder og Arbejdstilsynet en række krav. Se lovkravene her.