EXHAUSTO taghætte THAV er til vertikalt luftafkast og har indbygget spjæld.
Taghætterne anvendes, hvor der ønskes en arkitektonisk og luftteknisk rigtig afslutning af kanalsystemet over taget.
Taghætterne er nemme at montere i forskellige tagkonstruktioner, med montagemuligheder på mange forskellige tagtyper.
Den lydsvage konstruktion gør dem særligt velegnede, hvor der stilles store krav til miljøet og i tætbebyggede områder.
THAVs vertikale luftafkast hindrer nedslag til omgivelserne af den forurenede udsugningsluft, samt at tagfladen bliver tilsmudset.
Taghætterne er opbygget af galvaniseret plade yderst, dernæst 50 mm mineraluld, glasvæv og indvendig galvaniseret perforeret plade.
Det indbyggede spjæld består af to halvmåneformede spjældklapper, som åbner, når aggregatet er i drift. Hvis aggregatet ikke er i drift, lukker spjældklapperne og hindrer derved uønsket luft i at passere ned i ventilationskanalen.
Øverst er monteret et spurvenet, som hindrer uønskede genstande i at komme ind i kanalsystemet.
Vigtigste produktegenskaber
- Moderne design
- Nem montage
- Lydsvag konstruktion
- 50 mm isolering (overholder DS428)
- Mange størrelser