VEX200EC EXact2 Kompaktaggregater

VEX200-serie
Generelt

VEX200-serien

VEX200 er en serie energivenlige luftbehandlingsaggregater med roterende varmeveksler og EC-motor. Der kan vælges mellem to rotortyper, standard og højeffektiv. VEX200-seriens mange varianter giver stor fleksibilitet ift. montage og placering, idet der kan vælges studsplacering i aggregatets gavl, top og bund. Læs mere under Varianter.

Aggregaterne leveres med integreret automatik, der tilgås via tilslutningsboksen på aggregatets front.

VEX200-aggregaterne leveres enten som et samlet aggregat (VEX240-250) eller sektionsopdelt (VEX260-270-280).

VEX260 split illustration

Driftsbetingelser

EXHAUSTOs VEX-aggregater er generelt konstrueret til brug for komfortventilation – dvs. til brug ved almindelige driftsbetingelser.

Ved behov for ventilationsløsninger i lokaler med høj luftfugtighed f.eks. pga. befugtning, anbefaler vi at der foretages en kontrolberegning i et af vores beregningsprogrammer. Hvis beregningen viser, at der er risiko for dannelse af kondens efter varmeveksleren, skal det vurderes, om der enten kan ændres på driftsbetingelserne, eller om der skal foretages tilpasninger af aggregatet, så kondensvandet kan bortledes. Kontakt EXHAUSTO for rådgivning herom.


Kapacitet

Kapacitet

Herunder ses hvilke kapacitetsområder de enkelte VEX-størrelser dækker. For beregning af egentlige kapacitetsdata henviser vi til vores produktvalgsprogrammer.

VEX240-280EC Capacity
Lyd

VEX200, lydsvage aggregater

VEX-aggregaterne i VEX200-serien er alle lydsvage, ligesom de tilhørende køle- og varmeflader er lyddæmpede.

For eksakte lyddata henviser vi til vores beregningsprogrammer.

Konstruktion

VEX200 konstruktion

De kompakte aggregater er konstrueret i henhold til den tyske hygiejnenorm VDI6022, der sikrer et aggregat, der er let tilgængeligt for service, og hvor der ikke dannes svampe eller bakterier, der kan forringe luftens kvalitet. Du kan læse mere om VDI under certifikater længere nede på siden.

Kabinetter

 
Kabinet_VEX200

Kabinetterne er lavet af Aluzink AZ185 klasse C4 og isoleret med 50 mm mineraluld. Det medfører et lavt lydniveau til omgivelserne/opstillingsrummet.

Panelkonstruktionen minimerer dannelsen af kuldebroer i aggregatet.


Motorsektioner

 

Motorsektionerne er monteret i svingningsdæmpere, hvilket betyder mindre støj og vibrationer i kanalerne, og man behøver ikke montere flexforbindelser mellem aggregat og kanalsystem.

Motorsektionerne er udtrækbare for nemmere service.

Motorerne er type EC med meget høj virkningsgrad, der lever op til EcoDesign direktivets krav.


Ventilatorhjul

 
EXstream ventilatorhjul EXstream performance

Aggregatet er forsynet med EXHAUSTOs EXstream ventilatorhjul, et af markedets førende ventilatorhjul med hensyn til lavt energiforbrug og lavt lydniveau.

Ventilatorhjulets omdrejningtal og antal skovle er optimeret, sådan at støj fra "skovlfrekvensen" ligger i 500 Hz-båndet. Det betyder, at der er behov for færre/mindre lyddæmpere end normalt, da det er billigere at dæmpe støjen ved 500 Hz end ved 125 Hz/250 Hz, hvor skovlfrekvensen normalt ligger.


AHUC Mainboard

 

EXact2

Den eksterne tilslutningsboks med indbygget forsyningsadskiller sikrer nem adgang for tilslutning og justering.

 

Filtre

 

Pose og kassefiltre 

VEX200 serien kan leveres med panelfiltre og posefiltre. 

Filterklasse iht. EN 779:
Panelfiltre: Coarse 85% (M5) eller ePM1  55% (F7)
Posefiltre: ePM10 60% (M5) eller posefilter ePM1 60% (F7)

Forfiltrering med panelfilter på tilluft-siden

Double filter for VEX200

Det er nu muligt at indsætte 2 stk. 48 mm. filtre i stedet for 1 stk. 96 mm. filter i VEX200 på tilluftsiden. Ved at sætte et grovere filter foran et finere filter reduceres tilsmudsning af det finere filter. Afhængig af udeluften og ønsket tilluftkvalitet kan det være en fordel/mulighed.

Filtrene (48 mm) findes i klasserne: Coarse 60% (G4), ePM10 80% (M5), ePM1 50% (F7) og ePM1 80% (F9).

Tryktab mv kan beregnes i produktvalgsprogrammet EXselect.


Montagesokkel

 
VEX200_sokkel

Montagesoklen har fødder med en justerbar højde, se nærmere information under de enkelte VEX størrelser.

 
Soklen er tilbehør for VEX240/250, men standard for VEX260/270/280,  hvor aggregatet samles i bunden ved hjælp af soklen og via kuffertbeslag i toppen.


Energi

VEX200 Energirigtig ventilation

Ved konstruktionen af aggregatet, er der gjort meget ud af, at luftstrømmen igennem aggregaterne foregår så smidigt som muligt, for at holde tryktabet så lavt som muligt.


Roterende veksler

 
 
Roterende veksler 

Roterende varmeveksler i aluminium, med lavt tryktab og en temperaturvirkningsgrad på 80%. Rotorstyringen består af stepmotor med motorstyring.

Hvis der ønskes endnu højere virkningsgrad, så vælg den højeffektive rotor.



EC-Motorer

 
 
EC-motor_MC Ved kombinationen af højteknologiske EC-motorer og EXHAUSTOs motorcontroller opnås et meget lavt energiforbrug, og med EXstream ventilatorhjulet opnås samtidig en høj ydelse.
 

Energilabel

 
 
energilabel
Via vores beregningsprogrammer er det muligt at få en energilabel, der angiver energiklassen for aggregatet under forudsætning af de definerede driftforhold.
Certifikater

VEX100/VEX100CF/VEX200/VEX300

EXHAUSTO lægger stor vægt på at kunne levere korrekte data. Vi bruger derfor tredjepart til at måle og kontrollere de data, vi oplyser.

Eurovent certifikat

De data, der opgives på VEX100/VEX100CF/VEX200/VEX300-modellerne, er alle målte værdier.

Aggregaterne har gennemgået et stort testprogram i vores udviklingsafdeling, hvor alle data for kapacitet, virkningsgrader og lyd er fremkommet via test ved reelle driftsituationer.

For at dokumentere de opgivne datas validitet, er EXHAUSTO blevet Eurovent certificeret. 

  I følge Eurovent test/-godkendelse iht. EN1886 og EN13053 opfylder EXHAUSTO VEX-aggregater følgende krav/klasser:
Aggregatets stivhed :
Tæthed ved -400 Pa :
Tæthed ved +700 Pa :
Filter bypass lækage :
Isoleringsklasse :
Kuldebro klasse  :

D1(M)
L1 (M)
L1 (M)
F9 (M)
T2 (M), U1≤1,0
TB3 (M)

Det betyder, at en tredjepart kontrollerer, at de data der fremkommer via vores beregningsprogram, stemmer overens med de reelle ydelser aggregatet giver. Dette kontrolleres ved at Eurovent udvælger et tilfældigt aggregat til test hos Eurovent. Når testresultaterne viser sig at stemme overens med vores angivne data, kan vi beholde certificatet. Det er kundens garanti for valide data. Læs mere om Eurovent Certificering her.


VDI6022 - Tysk hygiejnenorm

EXHAUSTO har valgt at konstruere aggregaterne efter den tyske hygiejnenorm VDI6022.

VDI kræver
At aggregatet skal være designet, så det er nemt at gøre rent. Der må ikke være områder, man ikke kan komme til at rengøre, og hulrum, som man ikke kan komme til, skal forsegles. Plader skal afgrates så kanterne ikke er skarpe, og hjørner skal være afrundet, så man ved rengøring ikke kommer til skade.

  Desuden skal kondensbakken have fald mod afløbet, så der ikke står vand i aggregatet. Det er vigtigt, at kondensafløbet tilsluttes afløbssystemet via en vandlås.

Ikke-metalliske materialer som pakninger, filtre mm. skal være testet for, at de ikke fremmer vækst af bakterier og svampesporer.

 
Det betyder at aggregater, der er konstrueret efter VDI6022, både er mere hygiejniske og lettere at servicere.


Ecodesign

Ecodesign - EU-krav om dokumentation, energiforbrug og mærkning af ventilationsanlæg.

 

Generel information

Vi har sammenskrevet uddrag af retningslinjerne for Ecodesign, læs mere om Ecodesign under Institute

ECO-design-logo

Ecodesign-data

Du finder link til ecodesign-data for den enkelte VEX-str. under produktet samt under Download, hvor vi har placeret Ecodesigndata under EU-/ECO-erklæringer.

Bemærk:

Vi gør opmærksom på, at de værdier, der er anført i erklæringerne er beregnet i et specifikt driftpunkt.

Ønskes et andet driftpunkt henviser vi til vores beregningsprogrammer - her kan du se om det ønskede aggregat overholder kravene i dit driftspunkt og finde de tilhørende Ecodesigndata.


Køle- og varmeflader

Der tilbydes følgende køle- og varmeflader til VEX200-serien.


Vandvarmeflader - HW 

HVW vandvarmeflade firkantet studs

Uisoleret ekstern vandvarmeflade. En fleksibel løsning, hvor varmefladen kan monteres, hvor det er lettest adgang til varmt vand. Det vil sige, at fladen f.eks. kan monteres indendørs selvom aggregatet står udenfor.

Mere information om HW-varmeflader under Køle- og varmeflader.


Elvarmeflader - HE 

 
HCE elvarmeflade firkantet studs Uisoleret ekstern el-varmeflade. En fleksibel løsning, hvor el-varmefladen kan monteres, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det vil sige, at fladen f.eks. kan monteres indendørs selvom aggregatet står udenfor.


Mere information om HE-varmeflader under Køle- og varmeflader


Køleflader (vand) - CW 

 
CCW firkantet studs Køleflade - fås isoleret og uisoleret. Kan placeres vilkårligt i ventilationssystemet..

Mere information om CW-køleflader under Køle- og varmeflader


Køleflader - DX

 
DX cooling 150100 Uisoleret ekstern flade, der kan anvendes både som fordamper (køleflade) og kondensator (varmeflade).

Mere information om DX-køleflader under Køle- og  varmeflader.


Tilbehør

VEX200

Der tilbydes et følgende tilbehør til VEX200-serien.


Lukkespjæld - LS

 
Lukkespjæld firkantet studs Der kan bestilles lukkespjæld med eller uden spring-return til indendørs eller udendørs montage.

Udendørs opstilling

 
 
VEX240 med tag

Kabinettet er isoleret med 50 mm mineraluld.

For udendørs opstilling leveres aggregatet med tag, der tillader at kabler kan føres ud under taget på begge sider samt på bagsiden af aggregatet.

Vi anbefaler, at aggregater der monteres udendørs, fastgøres yderligere som beskrevet i Outdoor-vejledningen.


Varianter

VEX200 

Herunder ses mulige studsplaceringer ift ventilatorplacering, L/R og filtertype.

1.1 Fraluft 1.2 Afkast 2.1 Udeluft 2.2 Tilluft

VEX200 med kompaktfilter

RD11506 VEX240 270 positionsskema med KF

 

VEX200 med posefilter

RD11506 VEX240 270 positionsskema FB

Bemærk:

  • Ved valg af posefilter er studsplacering B kun muligt for Afkast og Tilluft.
  • For VEX280 er studsplacering i aggregatets bund ikke mulig.

Tilføj alt til pdf om VEX200EC EXact2 Kompaktaggregater :

KONTAKT OS I DAG

Få gratis rådgivning om ventilations-
produkter og systemløsninger 

EXHAUSTO A/S
Odensevej 76
DK 5550 Langeskov

Tel +45 65 66 12 34
E-mail: salgdk@exhausto.dk
Calculation_300W

Beregnings-
programmer

Benyt EXHAUSTOs gratis online beregningsprogrammer til beregning af ventilationsanlæg og systemløsninger

Find beregningsprogrammer her
Teaser ecodesign

Ecodesign-
direktivet

EXHAUSTOs VEX-aggregater og ventilatorer lever op til Ecodesigndirektivet, læs mere her

Læs mere her