BIM-filer til en effektiv projektering
Digitale bygningsmodeller er en naturlig del af moderne byggeprojekter. Med EXHAUSTOs BIM-løsninger får du et solidt grundlag for en effektiv projektering, hvor præcise produktdata og 3D-modeller understøtter koordinering, dokumentation og samarbejde gennem hele projektforløbet.
Benyt EXselectPRO for eksport af BIM og CAD
Via EXselectPRO kan du nemt konfigurere og dimensionere dit ventilationsaggregat og samtidig eksportere BIM- og CAD-modeller, der er tilpasset netop dit projekt. Afhængigt af dit foretrukne projekteringsværktøj kan modellerne eksporteres i flere formater – herunder DXF til bl.a. AutoCAD samt for mere avancerede BIM-objekter anvendes MAH-filer, der via et gratis plugin kan anvendes til Revit samt MagiCAD for AutoCAD. Modellerne er baseret på den konkrete aggregatkonfiguration og inkluderer også valgte tilbehør som f.eks. spjæld samt varme- og køleflader.
Det giver dig et præcist digitalt projekteringsgrundlag, reducerer risikoen for fejl og sparer tid – fra de første beregninger til det færdige BIM-projekt.
Hvor finder du CAD-modellerne
Beregningsprogrammet EXselectPRO kan levere CAD-modeller til alle EXHAUSTO's modular- og kompaktaggregater. Når et aggregat er beregnet i EXselectPRO, kan modellen findes under eksport-menuen. Modellen er specifik for det beregnede aggregat. Hvis der er valgt tilbehør så som spjæld eller kanalmonterede varme- og køleflader, er disse også inkluderet i modellen.
Modellerne kan importeres på 3 måder:
AutoCAD 3D-modeller i DXF-format
MagiCAD plugin til AutoCAD
MagiCAD plugin til Revit
1. AutoCAD 3D-modeller til DXF-format
Hvordan?
Du kan hente modeller i DXF-format til AutoCAD (eller andre programmer, der supporterer DXF formatet) direkte i EXselectPROs Export-menu.
:format(webp))
Output:
Her leveres der en "simpel" 3D geometri.
2. MagiCAD-plugin til AutoCAD
Hvordan?
Hvis du bruger AutoCAD med MagiCAD (MagiCAD er nødvendigt), kan du på MagiCADs hjemmeside hente nyeste version af installationsvejledningen "EXselectPRO MagiCAD-plugin for AutoCAD" samt plugin. Efter installation får du mulighed for at hente en avanceret 3D-model, der har adgang til EXselectPROs beregninger.
:format(webp))
:format(webp))
:format(webp))