Driftsøkonomi
Hvad betyder det for fru Jensen?
Ved anvendelse af ventilation med varmegenvinding er der en besparelse på opvarmning af tilluften. Besparelsen afhænger udelukkende af temperaturvirkningsgraden.
Sammenlignes der med en bygning uden mekanisk ventilation er det ikke sikkert, at brugerne vil opleve en besparelse på varmeregningen, men det skyldes, at luftskiftet har været for lavt. Sammenligningsgrundlaget er med andre ord ikke reelt.
I figuren nedenfor er der medtaget eksempler på driftsomkostninger ved forskellige ventilationsløsninger.
Som det fremgår, er de samlede driftsomkostninger størst ved ventilation kun med udsugning og med en gammel og uøkonomisk ventilator. Det fremgår også at jo højere temperaturvirkningsgrad jo større el-forbrug. Det skyldes, at der i en god varmeveksler er større modstand/tryktab og dermed større el-forbrug til ventilatoren.
I eksemplet ingen ventilation er der regnet med et luftskifte på 0,2 h-1, hvilket naturligvis er for lavt. Ikke desto mindre er det en situation, som man ofte kommer ud for, og derfor må man rådgive brugerne om, at varmeudgiften stiger.
| Anlægstype | Ingen ventilation | EBV02 | EBV04 | ||
| BESF* | BESB | VEX150 | VEX340 | ||
| Elforbrug, ventilator | 0 | 700 | 230 | 630 | 850 |
| Energiforbrug, opvarmning | 1.340 | 3.350 | 3.350 | 1.070 | 580 |
| Service | 0 | 300 | 150 | 400 | 400 |
| I alt pr. år | 1.340 | 4.350 | 3.730 | 2.100 | 1.830 |
| Forudsætninger | * Gammel ventilator |
| 12 lejligheder | Elpris= 1,6 kr./kWh |
| Grundventilation = 420 l/s | Varmepris = 0,7 kr./kWh |
| Forceret ventilation = 596 l/s | Alle priser er i kr./år pr. lejlighed |
Hvad koster et godt indeklima?
Alting har en pris, og det gælder også besparelser på varmeregningen. Således er ventilation med varmegenvinding
også dyrere i installation end ventilation kun med udsugning.
Erfaringer viser, at mens ventilation kun med udsugning koster 15.000-20.000 kr. pr. lejlighed, koster ventilation med varmegenvinding 35.000-40.000 kr.
Bygningsreglementet siger, at en investering er rentabel hvis:
| Investering | < levetid x 0,75 |
| Besparelse |
Dvs. hvis tilbagebetalingstiden af investeringen er mindre end 75% af levetiden for anlægget.
For et ventilationsanlæg med varmegenvinding og krydsvarmeveksler kan der regnes med en levetid på 20 år (DS/EN 13779*).
Med andre ord vil en tilbagebetalingstid på under 15 år være rentabel.
Det koster altså ikke noget at få et godt indeklima!
