Inspiration for renoveringen
Gangarealet som fordelingsområde
Indblæsningen ved EBV04-anlæg kan ske på mange måder, og det er vigtigt at finde den rigtige løsning i hvert enkelt tilfælde, hvor der tænkes på udseende, placering og funktion. Her vises en række forskellige løsningsforslag, som alle anvender gangarealet som fordelerområde.
1. Bagkant indblæsning
2. Loftarmatur placeret i nedhængt loft og samtidig mulighed for lyddæmpning imellem lejligheder
3. Indblæsning bag radiator ved bagvæg
Andre inpirationsforslag
Moderne lavenergivinduer er blevet så godt isolerende, at der normalt ikke forekommer kuldenedfald. Derfor behøver radiatoren heller ikke være placeret under vinduet som det tidligere har været god latin. Den mere frie placering af radiatoren vil give en besparelse ved renovering og nybyggeri. En af den slags besparelser, som man ofte overser. På samme måde vil et reduceret varmetab give mindre behov for varme. Det vil også give en besparelse på selve varmeanlægget, som ikke skal kunne yde så meget (størrelse og antal af radiator og rør).
Bygges der efter energi klasse 1 eller passivhus standarden vil varmebehovet være så lille, at man kan være fristet til at tilføre varme via ventilationsluften. Det har dog den oplagte ulempe, at der så vil være samme temperatur i alle rum. Sædvanligvis ønsker man det 2-3 grader varmere i badeværelset end i soveværelset. Derfor anbefaler EXHAUSTO at varme i stedet tilføres i badeværelse og eventuelt i stuen via gulvvarme eller radiator.
