DK | DE | NO | SE | UK | EU

Forureningskilder i boligen

Fugt

Som det fremgår af tabellen, vil fugtbelastningen fra en typisk familie på 4 personer være ca. 12 liter/døgn. Den eneste måde at fjerne fugten er ved at ventilere med udeluft med et mindre fugtindhold. Som regneeksemplet viser, kræves der for en typisk sommer- og vintersituation en luftmængde på 46 l/s for at fjerne fugtproduktionen på 12 liter/døgn.
I en bolig på 100 m2 og med et luftskifte, som svarer til BR10 (inklusiv infiltration og forceret drift af emhætte), bliver den samlede luftmængde 43 l/s/døgn. Med andre ord er et luftskifte på 0,5 h-1 knapt nok. Ofte vil fugtbelastningen være mindre, men den kan også være større – f.eks hvis der tørres tøj indendørs. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis der er kondens på ruderne i stuen, er ventilationen utilstrækkelig.

RedCheckEXHAUSTO anbefaler, at man anvender fugtstyret fraluftsventiler til badeværelset

Typisk luftskifte
Boligareal 100  
Boligrumfang 250  
Grundventilation 35 21 timer
Forceret ventilation 55 3 timer
Gns. ventilation 38 24 timer
Infiltration 6 15% af luftskifte
I alt over døgnet 43 l/s  

Fugtforhold i boliger Sommer Vinter
Inde Ude Inde Ude
Temperatur i °C 21 17 21 5
Relativ fugtighed i % 75 75 50 90
Vandindhold i g/kg 11,5 9,0 7,5 5,0
Vandindhold i g/m3 13,8 10,8 9,0 6,0
”Tørreeffekt” i luftskifte i g/m3 3,0 (13,8-10,8) 3,0 (9,0-6,0)
Belastning, 4 personer 12 kg vand per døgn
Nødvendigt luftskifte 46 l/s

Afgasning fra materialer

Undersøgelser dokumenterer sammenhængen mellem koncentrationen af phthalater i luften og risikoen for astma hos børn*. Når man kigger ind i et børneværelse, vil man ofte se et utroligt varieret udbud af forskellige plastikkomponenter. Der er ofte en hel ”suppe” af gasarter i et børneværelse og mange af dem er phthalater. Det skyldes afdampning fra plastiklegetøj og elektriske apparater.

RedCheckDet er derfor nødvendigt, at tilluften også indblæses i børneværelserne.

CO2

Det er almindeligt kendt, at CO2-koncentrationen kan anvendes som indikator for luftens kvalitet. Der er endvidere bevist en sammenhæng mellem CO2-koncentrationen og menneskers præstationsevne. Derfor stiller Arbejdstilsynet også krav til CO2-koncentrationen. Der er dog endnu ikke bevist en sammenhæng mellem CO2-koncentrationen og kvaliteten af menneskers søvn. Det må dog antages, at der er en sammenhæng. Det er relativt let at eftervise**, at CO2-koncentrationen i et soveværelse med et luftskifte på 0,5 h-1 vil overstige 2000 ppm, som er Arbejdstilsynets grænseværdi.

RedCheckDerfor er det også nødvendigt, at tilluften indblæses i soveværelset.


* Prof. Bjarne Olesen, ICIEE på DTU
** se EXHAUSTOs CO2 beregner
opdateret 09-12-2010
Telefon
+45 65661234
Eller
bliv kontaktet
Værktøjskassen

Projekteringsguide til entreprenøre og rådgivere: Energirenovering projekteringsguide EXstream Motorsektion
Infobrochure til beboerer: Energirenovering infobrochure