Print side

Sunde skoler - ja, selvfølgelig (Publ.nr. 2.01) 27.08.03

Indledning: (90kb)

Det må være givet, at alle ønsker, at vores skoler er sunde og giver de bedst mulige betingelser for vores skolebørn. Indeklimaet er jo hele grundlaget for, at man kan holde ud at opholde sig der og naturligvis får noget ud af undervisningen.

Vi må jo ikke glemme meningen med at gå i skole netop er, at vores børn lærer nogle færdigheder, således at de på bedste vis kan overtage ledelsen af samfundet. Tænk hvad dine børn ville sige, hvis de opdagede, at du ikke gav dem et godt indeklima og optimale forhold for at modtage undervisningen.

1. Bygningsreglementets krav (BR95)

Iflg. BR95 er der krav om en luftmængde på 5 l/s pr. person samt 0,4 l/s x m2. Disse luftmængder er minimum luftmængder og vil ikke engang kunne tilvejebringe et ønsket indeklima i alle situationer. Der vil kunne forekomme situationer, hvor en højere luftmængde var ønskelig. Det kan også synliggøres med følgende fakta: De givne luftmængder vil give et CO2-niveau i klasselokalet på 1.200 ppm. Ifølge arbejdstilsynet skal man projektere efter et niveau på 1000 ppm, altså noget lavere end hvad der opnås iflg. BR95.

I BR95 står tillige, at man ved særlige bygningsmæssige tiltag kan undlade mekanisk ventilation. Disse særlige bygningsmæssige tiltag skal tages meget alvorligt, da man ellers vil få et anlæg, som giver langt dårligere indeklima, end der var tilsigtet med de krævede luftmængder.

2. DS/CEN/CR1752

Denne CEN-rapport – Ventilation i bygninger, Projekteringskriterier for indeklimaet – giver et fantastisk godt grundlag for at vurdere indeklimaet i forhold til BR95.

Hvis vi antager, at CO2-koncentrationen i udeluften er på 350 ppm kommer vi til, at stigningen i CO2-niveauet i klasselokalet er 1200 – 350 = 850 ppm. I CR1752 afsnit A.3.3.3 ses, at dette vil medføre, at ca. 25% af de tilstedeværende i lokalet vil være utilfredse med luftkvaliteten, se fig. 1. Det understøtter jo unægtelig udsagnet om, at kravene i BR95 er minimum krav, der ikke bør fraviges på noget tidspunkt. Sætningen "jeg gør som loven foreskriver – så kan det ikke gå helt galt", bliver ligesom sat lidt i perspektiv.

Tænk, at hver fjerde vil være utilfreds med indeklimaet, selvom man overholder gældende lovgivning!

3. Hvornår skal jeg da vælge mekanisk ventilation

Hvis skolen er placeret inde i byen vil der være en stor sandsynlighed for, at det rigtige valg er mekanisk ventilation. Det skyldes dels gadestøj, som via åbne vinduer eller klapvinduer nemt kan forøge støjniveauet i klasselokalet med 10 dB, og dels de forurenende partikler og lugte, der kan være i udeluften inde i en by på gadeniveau.

Et andet aspekt der taler for mekanisk ventilation er luftens fordeling i lokalet og heraf følgende risiko for træk og/eller dårlig luftopblanding i større eller mindre dele af lokalet. Specielt vil der være problemer, hvis lokalet er lavloftet, hvorved der ikke er rumhøjde til bufferlager af "gammel" luft. På tilsvarende måde vil det også give problemer, hvis lokalet er dybt, set i forhold til facaden, hvorved det vil være vanskeligt at få luften fordelt ordentligt i lokalet.

Det er jo også næsten indlysende, at udeluft af f.eks. 0°C vil være vanskeligt at få til at strømme ind i lokalet, uden at give træk. Dette faktum giver ofte anledning til valg imellem pest eller kolera, nemlig enten får man frisk luft og træk (pest) eller også får man ingen luft og dårligt indeklima (kolera). Her må man ikke glemme BR95 krav om minimum luftmængde, der dog kun giver 25% utilfredse.

Et tredje element er selve undervisningen i skolerne. Her undervises ofte i temaer og projekter, hvor der tit slås moduler sammen, således at der arbejdes 2-3 gange 45 minutter i træk. Hvis ikke der kontinuerligt tilvejebringes frisk luft iht. BR95 vil der meget hurtigt opstå en dårligt luftkvalitet, hvor indlæringsevnen falder.

Endelig må man ikke glemme, at fordelen ved mekanisk ventilation er at der nemt kan etableres varmegenvinding. I den sammenhæng skal man huske, at de senere års fokusering på skolernes lave energiforbrug til ventilatordrift gør, at anlæggets elforbrug ofte kun udgør ca. 4% af den varme, der kan spares. Herved opnås opvarmning af indblæsningsluften således at den nemt kan blæses ind i lokalet uden risiko for træk.

4. Styringsfilosofi

Det udtales ofte, at man skal have brugerne inddraget i anlæggets styringsstrategi. Det mener jeg også er meget vigtigt, specielt at brugerne er bekendt med hvordan det fungerer. Her er det også væsentligt at huske brugernes behov for indflydelse på egen situation. Det kan f.eks. være i form af at åbne et vindue, eller trykke på en knap til forcering eller lignende, hvor der bør være en tilbagemelding fra anlægget f.eks. i form af driftlampe.

Det at åbne et vindue, selv om man har mekanisk ventilation, er ingen falliterklæring for ventilationsanlægget, da det jo højst sandsynligt kun er dimensioneret for BR95’s minimumskrav.

Ved valg af ZONE-styring i to trin vha. bevægelsessensor opnås endda meget store besparelser ift. at anlæg med konstant ydelse. Ifølge svensk undersøgelse af NUTEK- "Bra inomhusklimat & Lägre Driftskostnader" vil man typisk kun spare op imod 40% på luftmængden over en skoledag. Se fig. 2 og 3.

Som det fremgår af fig. 4 vil der nemt kunne spares yderligere ved anvendelse af belastningsregule- ring ud fra CO2-niveauet i rummet. Denne løsning vil naturligvis være ideel, specielt hvis CO2-føleren tillige måler rumtemperaturen. Denne løsning medfører en større investering i føler og modulerende spjæld eller lignende i kanalsystemet til hvert klasselokale.

I anlæg uden mekanisk ventilation er der en tendens til, at styringsstrategien bliver så kompliceret, at det både kan være svært at programmere – og få til at fungere i al slags vejr – og dels kan være meget vanskeligt for brugerne at forstå. Det er formentlig gjort i en god sags tjeneste, men desværre fører det ofte til ugennemskuelige styrings- og reguleringsammenhænge samt dyre anlæg.

5. Energiforbrug

Mange anlæg både med og uden mekanisk ventilation er installeret og sat i drift uden at nogen har spekuleret på at kontrollere eksempelvis energiforbruget til lufttransport (SEL) samt overvåge og registrere energiforbruget til opvarmning af lokalerne.

Hvordan kan nogen egentlig finde på at installere en ny type anlæg, uden at kontrollere og sammenligne energiforbruget før/efter?

I den sammenhæng er det også meget væsentligt at gøre sig klart, hvad der sammenlignes med.

Der er en tendens til blot at sammenligne med hvad "der var". Det har dog i flere tilfælde vist sig at være gamle mekaniske anlæg med dårlig eller ingen vedligeholdelse, utætte anlæg, anlæg uden varmegenvinding og med ukontrollabel recirkulation.

Det at følge et nyt anlægs energiforbrug vil også give anledning til overvejelser om forbedringer, systematisk vedligeholdelse m.v., således at anlægget til stadighed opfylder kravet om opretholdelse af et godt indeklima ved brug af et minimum af energi.

Ud fra fig. 4 ses forskellen i energiforbrug til opvarmning af luften og energiforbruget til lufttransport ved de tre forskellige løsninger. Som det fremgår er der en betydelig besparelse ved såvel VAV-ZONE-styring, som ved VAV-Belastningsregulering.

6. Regneeksempel – pr. klasselokale

Hvad er merinvesteringen så egentlig for at lave det ideelle indeklima med belastningsregulering vha. CO2-føler og rumtemperaturmåling ift. blot at opfylde kravet om konstant indblæsning og udsugning af den minimumsluftmængde, som BR95 foreskriver.

Merinvestering i motoriserede armaturer, CO2-føler og elmontage:		8.500,- kr.
Mindre investering i ventilationsanlægget pga. samtidighed = 0,8 med VAV-anlæg		-3.500,- kr.
Merinvestering i alt pr. klasseværelse:		5.000,- kr.
El-besparelse ved transport af mindre luft (19°C ind og 24°C ud) ca. 450 kwh/år 1,5 kr. svarende til		675,- kr./år
Varmebesparelse ved mindre luftmængde (19°C ind og 24°C ud) ca. 375 kwh/år 0,6 kr. svarende til		225,- kr./år
Besparelse, i alt		900,- kr./år

Simpel tilbagebetalingstid: 5000 kr. : 900 kr/år svarende til 5½ år

Så, hvorfor egentlig ikke gøre det rigtigt hver gang, med et VAV-anlæg, belastningsreguleret ud fra CO2/rumtemperatur.

Denne publikation er en gengivelse af en artikel fra "Danvak Magasinet 6/7-2002".

Forfatter:

Henning Grønbæk. Produktchef for komfortventilation ved EXHAUSTO A/S.
Efter uddannelse til værktøjsmager og senere maskiningeniør fra Odense Teknikum, har han først været hos Grundfos Pumpefabrik, efterfulgt af nogle år som rådg. Ing. hos Birch & Krogboe i Odense og i de seneste 16 år været beskæftiget hos EXHAUSTO i forskellige stillinger som sælger, projektleder, og nu senest som produktchef.

Referencer:

1. Svensk undersøgelse af NUTEK - Bra Inomhusklimaet & Lägre Driftskostnader
2. EXHAUSTO skoleventilationssystem ESV-brochure, "forlæng til frikvarter"
3. By og Byg resultater 015 - sunde skoler

opdateret 16-01-2007